Der opstår hele tiden nye digitale muligheder og udfordringer i markedet. Nogle er drevet af udefra kommende faktorer, mens andre stammer fra interne forhold i virksomheden.
Med Bloom 8K Barometeret får du indsigt i, hvor du som virksomhed står særligt stærkt, og hvor du potentielt er udfordret. Du får både:
Som navnet antyder, arbejder 8K modellen med otte forskellige aspekter, der er væsentlige at tage højde for, når du skal udvikle din digitale forretning.
Den centrale akse i modellen er din virksomhed, kunderne og de kanaler, hvor I møder hinanden.
Nedenfor introducerer vi kort de tre centrale aspekter samt de øvrige dele af Bloom 8K modellen.
Dette aspekt handler om, at det digitale område er fuldt integreret i virksomheden.
Kernefortællingen om virksomheden skal kunne genfindes i den digitale tilstedeværelse og det digitale område skal styrke hele forretningen.
Det handler også om, at der er tilstrækkelig prioritering af de nødvendige økonomiske ressourcer til det digitale område.
Forudsætningen for digital succes er en klar viden om kunderne og deres behov og ønsker.
Forventningerne til kundeoplevelsen stiger konstant, og gennem teknologi kan vi betjene vores kunder bedre, mere personligt og mere effektivt end nogensinde før.
Samtidig er det vigtigt, at virksomheden har de rigtige aktiviteter til både at fastholde eksisterende og at tiltrække nye kunder.
Kanaler er de kontaktpunkter, hvor virksomhed og brugere møder hinanden.
En helt central udfordring er, at antallet af digitale kommunikations-, salgs- og marketingkanaler er mangedoblet – og fortsætter med at udvikle sig.
Samtidig forventer brugerne, at oplevelsen på tværs af kanaler – både fysiske og digitale – er ensartet og synkroniseret.
Det stiller meget store krav til både valget af kanaler og til orkestreringen på tværs af dem.
Forudsætningen for, at virksomheden fungerer, er de rette kompetencer og profiler på holdet.
Det gælder både de faste ansatte i organisationen, og de kompetencer, der involveres mere ad hoc.
Digitale aktiviteter går oftest på tværs af etablerede vidensområder. Derfor skal organisationen være indrettet med tydelige roller og ansvarsfordeling.
Digitalisering er drevet af teknologi – og de rigtige teknologiske kapabiliteter er nødvendige for at kunne indfri de digitale ambitioner.
Kapabiliteter handler både om systemer, data og KPI’er, der gør at virksomheden fungerer, og at det er muligt at automatisere og skalere de områder, der er vigtige for succes.
Samspillet mellem IT og forretning er helt centralt på dette område, og dette kan være et indsatsområde for at kunne lykkes digitalt.
I den digitale verden er konkurrenten kun et enkelt klik væk – og viden om, hvad kunderne overvejer som alternativ, kan være en stor hjælp.
Samtidig går digitalisering og disruption hånd i hånd, så måske kommer konkurrence fra en helt uventet side.
Konkurrencen er ofte meget direkte i marketing-kanaler som Google og Meta, og det rigtige konkurrentbillede kan derfor være en væsentlig driver for forretningen.
For mange virksomheder sker mødet med kunden i samspil med andre virksomheder, hvad enten det er underleverandører, distributører eller samarbejdspartnere.
For nogle kan det at sælge gennem markedspladser være en relevant overvejelse. For andre kan affiliate-aftaler med partnere der skaffer leads være en mulighed.
Uanset modellen kan partnerskaber og samarbejder være en værdifuld brik i den digitale go to market tilgang.
Alle virksomheder og organisationer påvirkes af ydre omstændigheder.
Brugerne skifter adfærd, trends ændrer sig, konjunkturer går op og ned, pandemier melder sig – og det påvirker også de digitale aktiviteter.
Det digitale område påvirkes også meget direkte af lovgivning, senest i form af fx GDPR, cookie-bekendtgørelse og markedsføringslovgivning. Alt dette stiller krav til, at man som virksomhed kan agere agilt og tilpasse sig forholdene.
I Bloom Digital rådgiver vi om digitale løsninger - og vi kan også hjælpe med projekt- og programledelse.
Vi er uvildige og har solid erfaring. Du kan altid være sikker på, at vores projektledelse, rådgivning og anbefalinger kun bygger på jeres virksomheds reelle forretningsbehov.
Mail: contact@bloomdigital.dk
Telefon: 7199 7272
Bloom Digital
Store Kannikestræde 18, st.
1169 København K
CVR: 42 62 32 45
Bloom Digital er optaget på SKI